Episode #5 – Mikael Deigaard // Chief Investment Officer ved Danske Bank

I den femte episode har jeg besøg af Mikael Deigaard, som er vokset op i vestjylland og nu sidder som Chief Investment Officer ved Danske Bank. Episoden er optaget midt under Covid-19 krisen, som Mikael og banksektoren jo om nogen er påvirket af. Men der blev heldigvis også mulighed for at tale om alt mulig andet!

Vi taler blandt andet om, at vælge karrierevej ud fra en god cocktail af interesse, mavefornemmelse og faglighed. Mikael fortæller også om, hvordan han er lykkedes med at tage i mod udfordringer, som han ikke på forhånd var 100% sikker på at han kunne løse.

Samtalen handler også om Mikaels oplevelser med at teste nogle ting af under praktik i udlandet og bruge det som afsæt for finde ud af hvilke skridt man vil forsøge at tage ind på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. I forlængelse af den del af samtalen, taler vi også om hvordan man kan angribe den udfordring det er, at skulle etablere sig på en arbejdsplads.

Der bliver snakket en masse finanssektor-lingo, hvor værten også er udfordret, men Mikael gør det også klart at finanssektoren rummer alle typer af personligheder og kompetencer. Man skal altså ikke lade sig afskrække, hvis man ikke lige kan C20-indekset på rygraden.

I relation til Mikaels tidligere og nuværende lederrolle, taler vi om at lede med engagement og give plads til, at alle i teamet får mulighed for at træde i karakter på de rigtige tidspunkter.

Vi når også lige forbi dén værdi, som Mikael ser i, at dyrke et socialt og fagligt netværk. Især imens man er under uddannelse..

Som I kan forstå, så kommer vi vidt og bredt omkring! God fornøjelse og tøv endelig ikke med at smide en kommentar.

About the Author
Lektor @ Erhvervsakademi Sydvest LinkedIn: www.linkedin.com/in/krissvane Tlf 41 77 57 86 Email: ask@denvirkeligeverden.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *